Dating.dk
Dating.dk har en mission. En kærlighedsmission som skal bringe mere seriøsitet ind i dating-kulturen.
Missionen er samtidig en del af deres re-branding strategi, som taler ind i en indsigt omhandlende en kynisk og overfladisk tilgang til online dating.
Mange opdager slet ikke, at de swiper og swiper i jagten på det næste dopamin rus, i stedet for at finde dét, som de egentlig ønsker – ægte kærlighed. Som et led i deres mission kørte vi en influencer re-branding kampagne.
Kampagnen tog udgangspunkt i en 360 graders cross-channel indsats bestående af:
2x macro influenter
1x artikel på alt.dk
1x “Busigirl” podcast episode
3x nyhedbreve på alt.dk
Influenterne, Maya Droem & Gunnvør Virgarsdóttir, delte på deres egne kanaler ud af private holdninger og værdier omkring, hvad ægte kærlighed betyder for dem, og hvordan de mener, at datingkulturen har ændret sig.
Maya Droems fortælling blev uddybet i en artikel på alt.dk, og vi rundede kampagnen af med en podcast-episode hos “Busigirl”, hvor samtalen gik på dating for ambitiøse forretningskvinder, udfordringerne ved den hurtige ‘swipe kultur’, og hvordan man kan date mere seriøst fremadrettet.
En indsats som sikrede, at budskaberne blev sendt – og modtaget – seriøst og troværdigt. Det gjorde de heldigvis. Kampagnen skabte lige knap 320.000 unikke visninger på tværs af platformene.