BGI Akademiet
BGI er en af Danmarks største idrætsefterskoler, som vi blandt andet håndterer Google Ads annoncering for. Det har resulteret i en øget tilmelding på 112% – på trods af Covid19. Det synes vi er ret sejt.
Udover Google Ads annoncering har vi hjulpet med en bred række af ydelser.
Vi startede ud med revitalisering af deres visuelle identitet, hvor vi arbejdede med at udvikle skolens visuelle stil og tone til at være klædt på til fremtiden.
Co-creation
Gennem en række designworkshops præsenterede vi mulige retninger for det visuelle udtryk. Vi kiggede ind i skolens kultur, værdier og organisation og fandt frem til hvordan man med farver, typografi, billedstil og grafiske elementer kunne sætte det hele sammen, i et tidssvarende visuelt udtryk, som platform for fremtidig kommunikation.
Herefter har vi arbejdet med designkoncepter til inspirations- og velkomstmaterialer, magasiner, brochurer og online-annoncering, samt implementering af den nye visuelle identitet.