Praktikant på tværs af bureauet

Hvem er du?

Du er skarp. Du er nysgerrig. Du har selvironi. Du skal i praktik i foråret 2023. Og du har 0 års erfaring fra lignende stilling. Måske læser du international handel og markedsføring, digital konceptudvikling, kommunikation, journalistisk e.l., men det vigtigste er, at du interesserer dig for reklamer, kommunikation og processerne bag.

 

Hvem er vi?

Campfire & co er et full-service reklamebureau med 30 ansatte fordelt på 5 afdelinger. Vi hjælper vores kunder hele vejen fra den strategiske rådgivning til endelige eksekveringer – på alle kommunikationskanaler. Det eneste vi vil er at lave god kommunikation sammen med folk, der går op i det, de laver. Derfor hjælper vi bl.a. NORMAL, Salling Group, Musikhuset Aarhus, Bestseller, Northside Festival, Svane Køkkenet og mange flere.

 

Det kan du glæde dig til:

  • Ulønnet praktik på tværs af bureauet
  • At blive en del af et større team af praktikanter, der dækker flere afdelinger.
  • At få gratis adgang til vores frokostordning og al den (gode) kaffe, du overhovedet kan drikke.
  • At sidde i åbent kontormiljø sammen med dine kolleger.
  • At få indblik i hverdagen på bureauet og at deltage i kundemøder, brainstorms, kreative udviklingsprocesser og meget mere. Afhængig af opgavernes omfang og karakter, arbejder du sammen med forskellige personer i og uden for bureauet – for at levere den rigtige løsning til vores kunder.
  • At blive en del af en arbejdsplads, hvor den uhøjtidelige tone er vigtig – og hvor vi ikke tager os selv så alvorligt, at andre holder op med det.

 

Kontakt:

Vi glæder os til at modtage din praktikansøgning på hr@campfire.dk

Hvis du brænder inde med spørgsmål, er du velkommen til at ringe til konsulent, Kathrine Reumert.